Sygdomme der indgår i screeningen

(PKU) Føllings sygdom er en arvelig fejl i omsætningen af aminosyren fenylalanin. Ubehandlet fører sygdommen til svær mental retardering og kramper. Behandlingen er livslang og består i diæt med begrænset indhold af fenylalanin. Behandlede patienter opnår en normal tilværelse.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af fenylalanin og tyrosin i filterpapir blodprøve fra nyfødte. En positiv prøve betyder, at barnet med stor sandsynlighed har sygdommen. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, der kontakter forældrene med henblik på at få foretaget yderligere undersøgelser og start af eventuel behandling.

Årsag

Klassisk fenylketonuri (PKU) skyldes autosomal recessivt arvelig nedsat aktivitet af enzymet fenylalanin hydroxylase, der katalyserer omdannelsen af aminosyren penylalanin til tyrosin. Dette medfører forhøjede niveauer af fenylalanin i blodet. Den uomdannede fenylalanin eller dens metabolitter er giftige for hjernen, specielt for den umodne hjerne. Der er ca. 500 kendte mutationer i fenylalaninhydroxylasegenet medførende større eller mindre tab af enzymaktivitet med deraf følgende forskelle i sværhedsgrad af sygdommen. Forhøjelsen af phenylalanin kan således være så let, at tilstanden ikke kræver behandling (HPA). Sjældent ses variant former af PKU, hvor mutationerne findes i andre enzymsystemer, som er involveret i dannelsen af tetrahydrobiopterin, en nødvendig kofaktor for fenylalanin hydroxylase. De variante former af PKU er yderst sjældne og vil ikke blive omtalt yderligere her.

Hyppighed

På verdensplan meget varierende. I Danmark 1:11.000 nyfødte får PKU og 1:33.000 får den ikke-behandlingskrævende form.

Symptomer

Ved fødslen er patienterne raske. Uden behandling ses i løbet af de første levemåneder tiltagende psykomotorisk retardering, epilepsi, eksem, nedsat hudpigmentering med lyst hår og blå øjne og museagtig lugt. Uden behandling bliver de fleste patienter mentalt retarderede.

Behandling

Livslang fenylalaninfattig diæt. Kvinder med HPA skal diætbehandles under graviditeter for at forhindre fosterskade, men skal ellers ikke behandles. I Danmark er behandlingen centraliseret på Kennedy Centret, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet.

Sygdomsforløb

Ved tidligt indsættende diætbehandling kan barnet få et normalt liv.

Congenit hypothyreose (CH) er en stofskiftesygdom, som skyldes manglende eller stærkt reduceret produktion af hormonet thyroxin. Ubehandlet fører sygdommen til dværgvækst og hjerneskade. Påbegyndes behandling med thyroxin-tabletter tidligt efter fødslen, udvikles børnene normalt.

Screening og diagnose

Screening for primær CH udføres ved bestemmelse af thyreoidea stimulerende hormon (TSH) i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Er TSH stærkt forhøjet, har barnet med stor sandsynlighed sygdommen. Metoden påviser ikke den sjældne sekundære hypothyreose, men mange af disse børn vil blive opdaget på grund af andre tegn på hypofyse sygdom. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til den lokale børneafdeling, der kontakter forældrene med henblik på at få foretaget yderligere undersøgelser og start af eventuel behandling.

Årsag

Manglende eller stærkt reduceret produktion af thyroxin kan skyldes manglende anlæg af skjoldbruskkirtlen eller ukomplet hormonproduktion pga. enzymdefekter. Den hyppigste årsag til CH er en defekt i udviklingen af skjoldbruskkirtlen (athyreose, ektopi eller hypoplasi). Sekundær hypofysebetinget hypothyreose, som også kan være medfødt, skyldes mangel på TSH ofte i kombination med mangel på andre hypofyseforlap hormoner. Forbigående påvirkning af skjoldbruskkirtlen skyldes oftest jod eksposition, antithyreoid behandling eller overførsel af autoantistoffer mod skjoldbruskkirtlen fra moderen.

Hyppighed

I Danmark er hyppigheden af primær hypothyreose 1:3.400. Piger er oftere ramt end drenge. Hyppigheden af sekundær hypothyreose er 1:100.000.

Symptomer

Medfødt primær hypothyreose vil kun sjældent kunne diagnosticeres klinisk umiddelbart efter fødslen. Uden behandling ses i løbet af de første levemåneder blandt andet forsinket psykomotorisk udvikling og vækst, ødematøst udseende med myxødem, flad næseryg, stor tunge, stor mave med navlebrok, kraftig hårvækst, tør og skællende hud, sløvhed, trivselsproblemer, forstoppelse og et hæst skrig. Forsinkelse af behandlingen kan resultere i psykomotorisk retardering.

Behandling

Tilstanden behandles effektivt med thyroxin tabeletter, og bør startes så hurtigt som muligt for at opnå det bedste resultat.

Sygdomsforløb

Ved tidlig behandling vil barnet udvikle sig normalt og få en normal tilværelse.

Maple syrup urine disease (MSUD) er en arvelig fejl i nedbrydning af grenede aminosyrer. Ubehandlet fører sygdommen ofte til død tidligt i nyfødthedsperioden eller til blivende hjerneskade. Behandlingen består i diæt uden grenede aminosyrer samt vitamin tilskud.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af aminosyrer i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og få startet en eventuel behandling. 

Årsag

Autosomal recessiv arvelig defekt af branched chain a-ketoacid dehydrogenase, BCKAD, der katalyserer den oxidative dehydrogenering af a-ketosyrerne af de grenede aminosyre. Defekt i BCKADs forskellige 3 subunits medfører forskellige kliniske billeder.

Hyppighed

I USA mellem 1:185.000 og 1:84.000 nyfødte. Højere hyppighed blandt arabere, tyrkere, spaniere og indere. Blandt danskere formentlig under 1:100.000 nyfødte.

Symptomer

Klassisk svær MSUD: Barnet er normal ved fødslen. Symptomerne begynder efter få levedage med spiseproblemer, vægttab og sløvhed. Progressive neurologiske symptomer med perioder af hypertoni med kramper afløst af perioder med muskelslaphed, kramper, lavt blodsukker og ahornsiruplugt af urin og sved. Efterhånden koma og uden behandling død i løbet af uger til måneder. Medmindre behandling indledes indenfor de første 10 levedage, vil der komme blivende hjerneskade med mental retardering, spasticitet og tab af syn.
Intermediær MSUD: Oftest får barnet først symptomer i løbet af de første levemåneder eller leveår med retarderet psykomotorisk udvikling og kramper samt periodisk ketoacidose. Prognosen er oftest god.

Intermitterende MSUD: Symptomerne opstår først fra barnet er 5 måneder til 2 år gammel. Symptomerne er infektionsudløst acidose, evt. med koma, kramper og ataxi. Enkelte patienter dør under de metaboliske kriser. Normal vækst og udvikling, inkl. normalt intellekt er reglen. Tidlig diagnose og behandling hindrer eller dæmper kriser.

Thiaminresponsiv MSUD: Klinik som ved intermediær MSUD. Stofskiftet normaliseres ved indgift af store doser af B-vitaminet thiamin. Sjælden form af MSUD med høj restaktivitet af BCKAD.

Behandling

Langtidsbehandling består i proteinfattig diæt med tilskud af aminosyrepulver uden de grenede aminosyrer. Thiamin bør altid forsøges. Levertransplantation er forsøgt i enkelte tilfælde.

Sygdomsforløb

Uden screening vil diagnosen blive stillet sent, og der vil være dødelig udgang hos en del og svære følgesygdomme hos resten. Tidlig behandling er livreddende og en forudsætning for normal intellektuel udvikling.

Arginosuccinat lyase mangel (ASL) er en arvelig fejl i kvælstofudskillelsen. Ubehandlet fører sygdommen til ammoniakforgiftning, kramper, mental retardering og død. Forløbet er godt ved livslang behandling med proteinbegrænset diæt, tilskud af arginin og speciel medicin, der fremmer udskillelsen af kvælstof.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af aminosyrer i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Urinstofcyklusdefekt forårsaget af autosomal recessivt arvelig mangel på enzymet argininosuccinat lyase. Enzymdefekten medfører ophobning af argininoravsyre, citrullin og ammoniak.

Hyppighed

Ca. 1:100.000 nyfødte.

Symptomer

En svær form starter i løbet af de første levedage med tiltagende sløvhed, spisevægring, opkastninger og åndedrætsbesvær. Dertil kommer hjerneødem med kramper, koma og død i løbet af dage til måneder. Mildere senere debuterende former giver først symptomer, når patienterne er måneder til år gamle, i enkelte tilfælde først i voksen alder. Der er periodiske symptomer med opkastninger, sløvhed, kramper, ataxi, evt. koma og død.

Behandling

Langtidsbehandling er proteinfattig diæt, arginin, natriumfenylbutyrat, natriumbenzoat.

Sygdomsforløb

Flere børn, som er diagnosticeret ved neonatal screening, har udviklet sig normalt, og tidlig iværksat behandling muliggør som minimum en reduktion af de neurologiske symptomer.

CTD er en medfødt fejl i transporten af karnitin over kroppens membraner. Herved reduceres forbrændingen af fedt og dermed dannelsen af energi, hvilket forårsager lavt blodsukker, hjerte- og muskelproblemer og evt. død. Behandlingen består i dagligt tilskud med karnitin og muliggør normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af karnitin i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt i den natrium-afhængige karnitin transportør (OCTN2). Defekt OCTN2 medfører mangel på karnitin i plasma, skelet- og hjertemuskel. Da karnitin er nødvendig for transporten af langkædede fedtsyrer over mitokondriemembranen, hæmmes fedtsyreoxidationen og dermed dannelsen af energi.

Hyppighed

Ca. 1:100.000 nyfødte. Sygdommen er hyppig på Færøerne, hvor prævalensen er 1:1.300.

Symptomer

Børn med defekten er raske ved fødslen, men debuterer mellem 3 måneder og 3 år med blandt andet lavt blodsukker, affektion af hjertemuskel (kardiomyopati) og muskelslaphed og evt. stofskiftekrise med koma og død. Pludselig uventet død er beskrevet. Overlevende udvikler psykomotorisk retardering og muskelproblemer. Få er asymptomatiske, men kan når som helst udvikle symptomer, specielt kardiomyopati.

Behandling

Langtidsbehandling består i tilskud med karnitin i 3-4 daglige doser. Når barnet ikke har det godt, fx ved infektioner, skal det have store mængder glukose.

Sygdomsforløb

Iværksættes behandlingen efter fødslen, før der opstår symptomer, udvikler barnet sig normalt og får en normal tilværelse.

MCADD er en medfødt fejl i forbrændingen af fedt. Ubehandlet er der risiko for død eller udviklingshæmning. Behandlingen, der hovedsageligt består i at undgå fasteperioder og evt. at give karnitintilskud, sikrer normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. En positiv prøve betyder, at barnet med stor sandsynlighed har sygdommen. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling. Endvidere sendes en del af filterpapir blodprøven til Molekylær-Medicinsk Forskningsenhed, Skejby for mutationsanalyse.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt i enzymet mellemkædet acyl-CoA dehydrogenase (MCAD), som katalyserer den mitokondrielle beta-oxidation af mellemkædede fedtsyrer. Defekt i dette enzym medfører ophobning af mellemkædede acylkarnitiner og defekt energidannelse.

Hyppighed

På verdensplan meget varierende. Blandt screenede nyfødte i Danmark 1:10.000.

Symptomer

Børn med defekten er raske ved fødslen. Symptomerne kan debutere akut i alle aldre, især i de første leveår, og ofte i tilslutning til infektionssygdom og faste. Symptomer er sløvhed der går over i koma, kramper, hjerte – og leversymptomer, samt hypoglykæmi. Dødelighed 20-30% og hos overlevende ses neurologisk skade hos 20-30%.

Behandling

Langtidsbehandling består i hyppige måltider og begrænset fastetid alt efter alder. Børnene kan, når de har det godt, spise normal kost med 30% fedt. P-karnitin bør undersøges jævnligt, og ved lave værdier gives karnitin supplement. Når barnet ikke har det godt, fx ved infektioner, behandles det med store mængder glukose.

Sygdomsforløb

Opdages sygdommen, og tages de nødvendige forebyggende forholdsregler som anført ovenfor, udvikler barnet sig normalt og får en normal tilværelse.

VLCADD er en arvelig sjælden fejl i forbrændingen af visse former for fedtstoffer. Ubehandlet giver fejlen symptomer, der kan variere fra livstruende organsvigt hos spædbørn til episodiske muskelproblemer hos voksne. Behandlingen, der bl.a. består i at undgå faste og fedtholdig kost samt at følge akutregimet under akut sygdom, muliggør et mildere forløb af sygdommen og hos mange normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling. Endvidere sendes en del af filterpapir blodprøven til Molekylær-Medicinsk Forskningsenhed, Skejby for mutationsanalyse.

Flertallet af børn med VLCADD fundet ved neonatal screening har været symptomfri i flere år.

Årsag

Autosomal recessivt arvelig defekt i ACADVL-genet, der koder for enzymet ”meget langkædet acyl-CoA dehydrogenase,” der nedbryder fedtstoffer med en længde på 14-20 kulstofatomer . Den manglende nedbrydning af fedt giver energimangel i forskellige organer og dermed symptomer. Sværhedsgraden af VLCADD afhænger af den resterende enzymaktivitet. Tidlig svær sygdom forekommer således hos børn uden enzymaktivitet, mens de mildere sent-debuterende former forekommer hos børn og voksne med restaktivitet af enzymet.

Hyppighed

Omkring 1 per 75.000 nyfødte.

Symptomer

Uden tidlig behandling som følge af neonatal screening viser sygdommen sig på tre måder.

Svære former af sygdommen viser sig i løbet af de første levemåneder med livstruende hjertesvigt/rytmeforstyrrelser, svigt af andre organer fx lever og nyre samt muskelslaphed, kvalme, opkastninger, koma, kramper og lavt blodsukker.

Noget mildere former af sygdommen viser sig i tidlig barndom ved episoder med slaphed og påvirket bevidsthed samt lavt blodsukker.

Milde former af sygdommen viser sig sent i livet evt. i voksenalder, med muskelsmerter og nedsat muskelkraft (intermitterende rhabdomyolyse) udløst af fysisk aktivitet, faste, kulde eller feber. Med muskelkramper- og/eller smerte og nedsat fysisk udholdenhed. Blodsukkeret er normalt.

Behandling

I den akutte fase: Akut indlæggelse med monitorering af hjerterytme samt indgift af glukose. I den kroniske fase: Diætbehandling bl.a. i form af at undgå faste og kost med højt fedtprocent og højt indhold af langkædede triglycerider (LTC). Tilskud af energi i form af mellemkædede triglycerider (MCT), samt eventuelt carnitin og triheptanoin.

LCHADD er en arvelig fejl i forbrændingen af fedt, der ubehandlet fører til fremadskridende beskadigelse af muskler, hjerte, nerver og nethinde, samt livstruende episoder med for lavt blodsukker og syreforgiftning. Behandlingen, der består af hyppige fedtfattige og kulhydratrige måltider, muliggør et mildere forløb af sygdommen og hos mange ses normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling. Endvidere sendes en del af filterpapir blodprøven til Molekylær-Medicinsk Forskningsenhed, Skejby for mutationsanalyse.

Årsag

Autosomal recessivt er en arvelig defekt af enzymet langkædet 3-hydroxyacyl-coenzym A dehydrogenase, som katalyserer den mitokondrielle beta-oxidation af langkædede fedtsyrer. Defekten medfører ophobning af hydroxylerede acylkarnitiner af C16-C18 fedtsyrer. Enzymet indgår i trifunktionelt protein (TFP), og den kombinerede autosomal recessivt arvelige defekt af dette protein medfører sygdom, som klinisk og biokemisk ligner isoleret LCHADD. TFP og LCHADD beskrives derfor samlet.

Hyppighed

Formentlig omkring 1:75.000 nyfødte.

Symptomer

Sygdommen viser sig de første 6 levemåneder ved stofskiftekrise med blandt andet lavt blodsukker, påvirkning af hjertemuskel (kardiomyopati), leverpåvirkning og evt. død. Overlevende vil med mellemrum få stofskiftekriser med rhabdomyolyse, fx i forbindelse med infektioner, og vil på længere sigt udvikle symptomfattig progressiv polyneuropati og retinitis pigmentosa.

Behandling

Langtidsbehandlingen består i ekstrem fedtfattig, kulhydratrig kost, og hyppige måltider med tilskud af mellemkædede triglycerider (MCT).

Sygdomsforløb

Iværksat behandling før symptomdebut hindrer/reducerer kardiomyopati, leverpåvirkning, rhabdomyolyse og dødelighed.

GA1 er en arvelig fejl i omsætningen af aminosyrerne tryptofan, lysin og hydroxylysin. Ubehandlet kan GA1 forårsage akutte stofskiftekriser, der medfører hjerneskade med bevægelsesforstyrrelser. De fleste patienter, som behandles med diæt, vitamin og medicin, før der opstår symptomer, udvikler sig normalt.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessivt er en arvelig defekt af enzymet glutaryl coenzym A dehydrogenase (glutaryl-CoA dehydrogenase), som er involveret i omsætningen af tryptofan, lysin og hydroxylysin. Defekten fører til ophobning af glutarsyre og 3-hydroxyglutarsyre.

Hyppighed

Ukendt. På verdensplan formodentlig omkring 1:100.000 nyfødte, men højere i visse etniske grupper.

Symptomer

Meget skiftende. Børnene er som oftest raske ved fødslen, hovedomfanget kan dog være stort. Sygdommen udløses ofte af anden sygdom inden for de første leveår med stofskiftekrise, som medfører bevægeforstyrrelser, inkl. synke- og talebesvær, og evt. død.

Behandling

Målet er at forhindre stofskiftekriser med deraf følgende skader. Den forebyggende langtidsbehandling består bl.a. af speciel diæt med proteinrestriktion og supplement med karnitin.

Sygdomsforløb

Hos 70-90% af børn med opdaget GA1 forhindrer langtidsbehandling optræden af stofskiftekrise. Disse børn vil have normal motorik og vokse og udvikle sig normalt.

MMA er en gruppe af arvelige fejl i omsætningen af protein, der medfører ophobning af metylmalonsyre. MMA forårsager trivselsproblemer og kriser med syreforgiftning, som ubehandlet kan være dødelige eller føre til hjerneskade. Behandlingen afhænger af den tilgrundliggende fejl og består hovedsagelig af diæt og vitamin, hvilket muliggør et mildere forløb af sygdommen.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Høje koncentrationer af metylmalonsyre i blod og urin kan skyldes en række autosomal recessivt arvelige defekter resulterende i nedsat eller manglende aktivitet af enzymet metylmalonyl-CoA mutase, som katalyserer omdannelsen af metylmalonyl-CoA til succinyl-CoA. Defekten kan være lokaliseret i selve enzymet eller i et af de mange enzymer, som er involveret i syntesen af adenosylcobalamin, der er coenzym for mutasen.

Hyppighed

Ca. 1:30.000 nyfødte.

Symptomer

Meget varierende afhængig af tilgrundliggende defekt. Kan debutere tidligt i første leveuge med kramper, muskelslaphed og sløvhed der fører til koma. Der ses syreophobning og hyperammoniæmi. Sygdommen kan også debutere senere i barnealderen, ofte med intermitterende metaboliske kriser udløst af infektionssygdomme. På langt sigt vil mange udvikle mentalt handicap og nyreinsufficiens.

Behandling

Langtidsbehandlingen afhænger af undertypen af MMA. Nogle kan behandles udelukkende med vitamin B12, andre får diæt proteinrestriktion suppleret med aminosyreblanding uden valin, metionin, isoleucin og treonin. Alle får supplement med karnitin.

Sygdomsforløb

Effektiviteten af behandlingen afhænger af undertypen af MMA. For nogle børn vil der være fuldt respons med normal udvikling – for andre vil behandlingen reducere symptomerne.

PA er en arvelig fejl i omsætningen af protein, der medfører ophobning af bl.a. hydroxypropionat. PA forårsager akutte kriser med syreforgiftning, bevidsthedspåvirkning, kramper, evt. død, og på længere sigt udviklingshæmning og bevægeforstyrrelser. Behandling med diæt, vitamin og medikamenter muliggør et mildere forløb af sygdommen.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Autosomal recessivt er en arvelig defekt af propionyl-CoA carboxylase, som katalyserer omdannelsen af propionyl-CoA til metylmalonyl-CoA. Priopionyl-CoA stammer fra nedbrydningen af aminosyrerne isoleucin, valin, treonin, metionin og fra kolesterol og uligekædede fedtsyrer. Biotin fungerer som prostetisk gruppe i propionyl-CoA carboxylase, som derfor også har nedsat aktivitet ved biotinidase-mangel og holocarboxylase syntetase-mangel.

Hyppighed

Ukendt i Danmark, formentlig omkring 1:200.000 nyfødte. Hyppig blandt grønlændere, hvor incidensen er 1:1.000 fødsler.

Symptomer

Debuterer hyppigst kort efter fødslen med blandt andet syreophobning, sløvhed stigende til koma, muskelslaphed og kramper. Hyppigt forstørret lever. Dødeligheden er stor. Overleves nyfødtperioden, kommer der metaboliske kriser ved infektion eller stor indtagelse af proteiner. Mange børn bliver udviklingshæmmede, men enkelte har mildere forløb.

Behandling

Langtidsbehandlingen består af proteinfattig diæt, undgåelse af faste, tilskud af diætpræparater, som ikke indeholder de aminosyrer, der nedbrydes til propionat. Biotin bør forsøges. Levertransplantation er forsøgt.

Sygdomsforløb

Behandling iværksat før symptomdebut kan hos nogle hindre og hos andre reducere symptomer.

Multipel carboxylase defekt (MCD) er en arvelig fejl i udnyttelse af vitaminet biotin. Fejlen medfører risiko for hjerneskade med udviklingshæmning samt død. Behandlingen, der er livslang og består af dagligt tilskud med biotin, sikrer normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af acylkarnitiner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

MCD er en autosomal recessivt arvelig defekt i enzymet holekarboxylase syntase, som katalyserer inkorporeringen af biotin i de fire biotinafhængige karboxylaser. En defekt i enzymet gør derfor de fire karboxylaser defekte.

Hyppighed

Ca. 1:100.000 nyfødte. Sygdommen er hyppig på Færøerne, hvor prævalensen er 1:1700.

Symptomer

Sygdommen debuterer oftest kort efter fødslen med blandt andet syreophobning, neurologiske symptomer som leder hen til koma og evt. død. Hud- og hårforandringer er hyppige. Overlevende og sent behandlede udvikler psykomotorisk retardering. Der er beskrevet få personer med defekten tilsyneladende uden symptomer.

Behandling

Langtidsbehandling består i dagligt supplement med biotin.

Sygdomsforløb

Iværksættes behandlingen efter fødslen, før der opstår symptomer, udvikler næsten alle børn sig normalt og får en normal tilværelse.

Arvelig fejl i omsætningen af vitaminet biotin, som forårsager mangel på frit biotin. Dette medfører risiko for hjerneskade, udviklingshæmning og død. Behandlingen, der er livslang og består af dagligt tilskud af frit biotin, sikrer normal vækst og udvikling.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af biotinidase-aktivitet i filterpapirblodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Biotinidase mangel er en autosomal recessivt arvelig defekt af enzymet biotinidase. Enzymet frigiver bundet biotin, så det kan (gen-)anvendes i kroppen. Mangel på frit biotin forårsager, at de fire biotin afhængige karboxylaser bliver defekte.

Hyppighed

Incidens for svær biotinidase mangel er ikke kendt i Danmark. Blandt screenede i Sverige er den 1:75.000.

Symptomer

Børn med defekten er upåvirkede ved fødslen, men bliver syge få måneder gamle med blandt andet muskelslaphed, kramper, hudsymptomer og pletvis hårtab. Der kan opstå stofskiftekrise med syreophobning, koma og død. På langt sigt udvikles psykomotorisk retardering og høre- og synstab.

Behandling

Langtidsbehandling består i dagligt supplement med frit biotin.

Sygdomsforløb

Iværksættes behandlingen efter fødslen, før der opstår symptomer, udvikler alle børn sig normalt og får en normal tilværelse.

Arvelig fejl i omsætningen af aminosyren tyrosin, der ubehandlet kan resultere i leversvigt og leverkræft. Behandlingen, der er livslang og består i en speciel ernæring og medicin, giver hos de fleste en god beskyttelse mod leverproblemer.

Screening og diagnose

Screening for sygdommen udføres ved bestemmelse af succinylacetone i filterpapirblodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

Tyrosinæmi type 1 er en autosomal recessivt arvelig defekt af enzymet fumarylacetoacetathydrolase (FAH), hvilket medfører en ophobning af tyrosin-metabolitter, hvoraf fumarylacetoacetat skader lever og nyrer. Herudover hæmmes porphobilinogen syntase, hvilket forårsager symptomer på porfyri med neurologiske symptomer, hypertension og respirationspåvirkning.

Hyppighed

Er ikke fastlagt, men er formodentlig 1:100.000 fødsler.

Symptomer

Sygdommen har 3 forløbsformer:

1. En akut form debuterer før ½-årsalderen med akut leversvigt.
2. En sub-akut form debuterer fra 0,5-1 år med dårlig trivsel, nyre- og leverskade. Ubehandlet vil mange udvikle leversvigt før 2-årsalderen, og overlevende vil udvikle leverkræft.
3. En langtrukken form med langsom udvikling af nyre- og leverskade og efterhånden leverkræft.

Behandling

Langtidsbehandling består i medikamentel behandling med enzymhæmmeren Orfadin og proteinbegrænset diæt med tilskud af aminosyreblanding uden tyrosin. Nogle børn må levertransplanteres. Effekt afhænger af, hvor tidligt behandlingen starter.

Sygdomsforløb

Iværksættes behandlingen umiddelbart efter fødslen og før symptomdebut, må børnene forventes at have en stor chance for at undgå leverkomplikationer. Enkelte med den akutte form vil muligvis ikke respondere på behandlingen.

Adrenogenital syndrom er en medfødt adrenal hyperplasi, der er en samlebetegnelse for en række autosomal recessive lidelser, som skyldes defekter i syntesen af binyrebarkhormoner. Dette kan medføre livstruende salttab fra nyrer og forhøjet produktion af mandlige kønshormoner med deraf følgende virilisering. Påbegyndes behandling med kortisontabletter få dage efter fødslen, udvikles barnet normalt.

Screening og diagnose

Screening for CAH udføres i to omgange. Den primære screening udføres ved bestemmelse af 17-hydroxyprogesteron (17-OHP) i filterpapir blodprøve fra nyfødte med immunkemisk metode. Er 17-OHP forhøjet med denne metode, analyseres pågældende filterpapir blodprøve endvidere med kromatografi-tandemmassespektrometri for 17-OHP androstendion og kortisol. Statens Serum Institut rapporterer straks screen-positive børn til den lokale børneafdeling, der kontakter forældrene med henblik på at få foretaget yderligere undersøgelser og start af eventuel behandling.

Årsag

Den hyppigste årsag (>90 %) til CAH er en defekt i 21-hydroxylase-genet. Dette forårsager nedsat eller manglende dannelse af kortisol og/eller aldosteron. Produktionen af pregnenolone og 17-OHP ophører ikke, men øges på grund af manglen på kortisol, der øger ACTH stimulationen, som igen medfører binyrebarkhyperplasi. Den overskydende del tvinges over i en øget produktion af kønshormoner.

Hyppighed

På verdensplan meget varierende. Blandt nyfødte i Danmark formodentlig 1:10.000.

Symptomer

CAH kan klinisk deles ind i klassisk (salttabende eller simpelt maskuliniserende) og i ikke klassisk. Forskellen skyldes forskellig restaktivitet af 21-hydroxylasen. Den salttabende klassiske CAH skyldes komplet eller næsten komplet tab af enzymaktiviteten, og manglen på aldosteron medfører stor udskillelse af salt (natrium). Det store overskud af mandlige kønshormoner medfører hos piger maskulinisering af ydre genitalier, mens der hos drenge ikke ses specielle ydre kendetegn, bortset fra en lidt øget pigmentering af området omkring pungen. Den salttabende gruppe vil i 2.-3. leveuge få livstruende sepsis-lignende krise med lavt natrium, højt kalium samt lavt blodtryk og lavt blodsukker. Senere ikke-klassiske manifestationer af sygdommen er øget vækst, for tidlig pubertet, øget vægt og mandlig behåring hos piger. Enkelte kvinder vil først i voksenalder få mandlig behåring.

Behandling

Behandling af nyfødte med CAH består i peroral tilførsel af hydrokortison og fludrokortison. Endvidere kan salttilskud være nødvendigt.

Sygdomsforløb

Tidlig behandling forhindrer hos de sværest ramte den såkaldte "salttabende" krise, som ubehandlet kan være livstruende. Endvidere forhindrer fortsat behandling en abnorm accelereret vækst og pubertetsudvikling.

IVA er en arvelig fejl i omsætningen af isovaleryl-CoA, der er et mellemprodukt i omsætningen af aminosyren leucin. Ubehandlet kan fejlen forårsage akutte stofskiftekriser, der kan medføre hjerneskade med retarderet udvikling til følge eller koma og død. De fleste patienter, som behandles med diæt og medicin, før der opstår symptomer, udvikler sig normalt.

Screening og diagnose

Screeningen for IVA udføres i to omgange, da den første screeningsanalyse ikke kan skelne sygdomsmarkøren isovalerylkarnitin fra meget nært beslægtede stoffer (herunder pivaloylkarnitin), som findes hos gravide og nyfødte, der behandles med pivaloylholdige antibiotika. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og start af eventuel behandling.

Årsag

IVA er en autosomal recessivt arvelig defekt af enzymet isovaleryl-CoA dehydrogenase, som er involveret i omsætningen af aminosyren leucin. Der sker en ophobning af en række metabolitter, herunder isovalerylglycin, der udskilles gennem urinen, isovaleriansyre, der ved høje koncentrationer i blod virker giftigt og isovalerylkarnitin, der anvendes som sygdomsmarkør i screeningen.

Hyppighed

Ukendt. På verdensplan formodentlig omkring 1:100.000 nyfødte.

Symptomer

Sygdommen kan debutere få dage efter fødslen med akut stofskiftekrise, der kan være dødelig, eller i en forsinket form, der gerne debuterer i første leveår i forbindelse med en infektion eller indtagelse af føde med højt proteinindhold. Der er typisk opkast og sløvhed, der kan føre videre til koma. Barnet har ofte en karakteristisk lugt, der minder om fodsved, pga. forhøjet niveau af isovaleriansyre.

Behandling

Målet er at forhindre stofskiftekriser med deraf følgende skader. Den forebyggende langtidsbehandling består bl.a. i speciel diæt med proteinrestriktion og supplement med glycin og eventuelt karnitin.

Sygdomsforløb

Tidlig indsat behandling reducerer effektivt sygelighed og død.

CF er en kronisk arvelig sygdom med sekretion af unormalt sejt slim i luftveje og fordøjelsessystemet. Dette medfører ernæringsproblemer og alvorlige luftvejsinfektioner, som forårsager kroniske lungeskader. Disse problemer kan til en vis grad forebygges og behandles, når sygdommen påvises kort tid efter fødslen.

Screening og diagnose

Screeningen for CF udføres i to trin på den indsendte filterpapirblodprøve fra nyfødte. Den primære screening udføres ved bestemmelse af immunoreaktivt trypsinogen (IRT). Er IRT forhøjet, udføres supplerende DNA-analyse for ∆F508 mutation og eventuelle andre mutationer i genet (se nedenstående). Hvis diagnosen bekræftes, får et af de to CF-centre i Danmark, Aarhus Universitets Hospital eller Rigshospitalet København, straks besked, og forældrene og barnet vil blive indkaldt til nærmere undersøgelse og behandling.

Vi finder nogle tilfælde at barnet er rask bærer af en mutation i CFTR genet, hvor forældrene vil få besked og vil blive tilbudt genetisk rådgivning via henvisning fra egen læge. Vi finder langtfra alle raske bærere i screeningen, da dette ikke er formålet.

Årsag

Symptomerne ved CF skyldes mutation i genet, der koder for proteinet Cystisk Fibrose Transmembran Regulator (CTFR). Langt den hyppigste sygdomsfremkaldende mutation i Norden er ∆F508 mutationen. Manglende funktion af CTFR-proteinet medfører en ubalanceret iontransport. Sygdomsfremkaldende mutationer i CFTR medfører varierende grad af svækket funktion af ionkanalen afhængig af mutationernes position i genet.

For at få sygdommen skal man have en sygdomsfremkaldende mutation i begge sine CFTR-genkopier. Man skal altså arve en sygdomsfremkaldende mutation fra begge sine forældre. Personer med en sygdomsfremkaldende mutation i kun den ene genkopi, mens den anden genkopi er normal, er rask bærer af sygdommen. Hvis to bærere får barn sammen, er der 25 procent sandsynlighed for, at barnet arver en sygdomsfremkaldende mutation fra begge forældre og således bliver sygt.

Hyppighed

I Danmark er hyppigheden af bærer af mutation i CFTR genet ca. 1 ud af 34 nyfødte, og der vil fødes ca. 12 med CF om året (ca. 1 ud af 4.800 levendefødte børn). CF forekommer lige hyppigt hos drenge og piger.

Symptomer

På grund af det seje og tyktflydende slim får CF-patienter primært lunge/luftvejs-symptomer med gentagne infektioner samt mavetarm-symptomer.

Behandling

Det er endnu ikke lykkedes at finde en helbredsmetode. Behandlingen er derfor først og fremmest forebyggelse og behandling af infektioner i luftvejene, således at varige skader formindskes, samt tilførsel af mavetarmenzymer i tabletform i tilslutning til måltiderne – såkaldte fordøjelsesenzymer.

Sygdomsforløb

De nye behandlingsregimer og en tidlig diagnose kort tid efter fødslen bevirker langt bedre livsudsigter for CF-patienter, end det tidligere har været tilfældet.

SCID er en arvelig sygdom, der medfører svær immundefekt og dermed meget høj risiko for død inden for det første leveår på grund af infektioner. Tidlig diagnostik af sygdommen ved screening af nyfødte er afgørende for behandlingseffektiviteten og forløbet. 

Screening og diagnose

SCID er almindeligvis karakteriseret ved en alvorlig mangel på naive T-celler i blodet. Antallet af naive T-celler i blod kan estimeres ved bestemmelse af T-cell Receptor Excision Circle (TREC), et genetisk biprodukt, der normalt dannes under udviklingen af T-celler i thymus.

Screeningen for SCID udføres ved identificering af meget lavt antal TREC-kopier i den indsendte filterpapirblodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til den lokale børneafdeling, der kontakter forældrene med henblik på at få foretaget yderligere undersøgelser og start af eventuel behandling.

Enheden for Pædiatrisk hæmatopoietisk stamcelletransplantation og Primær Immundefekt (TXID), BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet bliver også straks informeret. Diagnostiske undersøgelser inkluderer bl.a. undersøgelse af hvide blodlegemer og genetisk undersøgelse. For tidligt fødte børn med umodent immunsystem kan have lavt TREC-antal uden at have sygdommen, hvorfor børn født før uge 35 får gentaget filterpapirblodprøven to uger senere. 

Årsag

SCID udgøres af en række sjældne monogenetiske sygdomme med manglende eller ikke-fungerende T-celle-immunitet samt eventuel manglende eller ikke-fungerende B- og/eller NK-celle-immunitet afhængig af den genetiske baggrund. Der er for tiden ca. 10 kendte genetiske variationer, der kan medføre klassisk SCID, men flere andre kendte genetiske variationer kan medføre anden form for alvorlig immundefekt.

Hyppighed

Hyppigheden af SCID er ca. 1 ud af 60.000 levendefødte børn. Med et fødselstal på godt 60.000 i Danmark vil der derfor identificeres gennemsnitligt ca. ét barn årligt med SCID. Derudover vil der årligt identificeres omkring 7-8 børn med andre alvorlige immunsygdomme med T-celle-mangel.

Symptomer og behandling

Patienter med SCID er modtagelige overfor livstruende bakterie-, svampe- og virusinfektioner fra fødslen. De får således hyppigt symptomer på alvorlige infektioner. Uden tidlig behandling i form af knoglemarvstransplantation, enzymsubstitution eller genterapi vil børn med SCID dø inden for første leveår. Jo tidligere behandlingen indsættes, desto bedre er behandlingsresultaterne - bedre overlevelse, færre alvorlige infektioner og færre senfølger.

Sygdomsforløb

Iværksættes behandlingen umiddelbart efter fødslen i form af forebyggelse mod infektioner og med vellykket knoglemarvstransplantation, vil barnet i langt de fleste tilfælde overleve. Den tidlige behandling vil sandsynligvis også nedsætte antallet af komplikationer senere i livet i form af bl.a. vækst-, fordøjelses- og immunforstyrrelser.

SMA er en arvelig sygdom med muskelsvækkelse og muskelsvind pga. tiltagende tab af de nerveceller i rygmarven, der forsyner musklerne i arme, ben og krop. Tidlig diagnostik af sygdommen ved screening af nyfødte er afgørende for behandlingseffektivitet og forløb.

Screening og diagnose

Screeningen for SMA udføres ved real-time PCR-analyse til bestemmelse af tilstedeværelse/fravær af exon 7 i SMN1-genet. Statens Serum Institut rapporterer straks de screen-positive fund ud til Klinik for Børn og Unge med Hjerne og Nervesygdomme på Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet (screen-positive prøver fra Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden) eller Neuropædiatrisk Afdeling, Børn og Unge, Skejby (Region Midtjylland og Region Nordjylland).

Diagnosen vil blive bekræftet ved MLPA-undersøgelse (multiplex ligation dependent probe amplification) for homozygot deletion i exon 7 af SMN1-genet samt bestemmelse af antallet af SMN2 kopier.

Årsag

96% af SMA-tilfælde skyldes homozygot deletion af exon 7 i SMN1-genet. SMA følger autosomal recessiv arvegang, hvilket betyder, at begge forældre bærer på anlæg for sygdommen (men ingen af dem er syge). Risikoen for at barnet får sygdommen, når begge forældre er bærere, er 25%.

Hyppighed

Hyppigheden af SMA er ca. 1 ud af 10.000 levendefødte børn. Med et fødselstal på godt 60.000 i Danmark vil der derfor identificeres gennemsnitligt ca. 6 børn årligt med SMA.

Symptomer

Uden behandling, vil personer med spinal muskelatrofi få tiltagende, symmetrisk svækkelse og svind (atrofi) af musklerne, nærmest (proksimalt) på kroppen (skuldre, hofter, ryg). Børnene har normal intelligens (kognitiv funktion).

Behandling

Medicinrådet har godkendt følgende behandlinger til SMA; Spinraza, Evrysdi og Zolgensma. Resultaterne er ganske lovende, men effekten er størst, når behandlingen gives tidligt og bedst, hvis den gives, før symptomer opstår

Sygdomsforløb

Iværksættes behandlingen umiddelbart efter fødslen med medicin, forbedres behandlingsmulighederne og dermed sikres bedre overlevelse, mindre sygelighed, færre senfølger og følgelig bedre livskvalitet blandt screenede børn. Børnene vil følges/behandles livslangt på de neuropædiatriske afdelinger tilknyttet Rigshospitalet og Skejby samt på Rehabiliteringscenter for Muskelsvind. 

Galaktosæmi er en medfødt stofskiftesygdom forårsaget af en defekt i enzymet galaktose-1-fosfat uridyltransferase (GALT), der nedbryder galaktosedelen af mælkesukker (laktose).

Screening og diagnose

Screening udføres ved bestemmelse af galaktose-1-fosfat i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og få startet en eventuel behandling.

Årsag

Sygdommen skyldes en autosomal recessiv defekt i enzymet galaktose-1-fosfat uridyl transferase forårsaget af mutationer i GALT genet.

Hyppighed

Incidensen er ca. 1:50.000 nyfødte

Symptomer

Nyfødte med galaktosæmi er normale, men i takt med, at dels amning etableres og dels at endogene produktion af galaktose øges, oftest i løbet af de første 4-5 dage efter fødslen, udvikler børnene opkastninger, har manglende vægtøgning og generelt dårlig trivsel. Der tilkommer ikterus, leverforstørrelse, leverinsufficiens og koagulopati. Katarakt udvikles i løbet af de første leveuger. Behandles sygdommen ikke vil hovedparten dø af lever- og nyresvigt. Mange børn dør også i E. coli sepsis, som er en hyppig komplikation til galaktosæmi. En del af de børn, som overlever vil udvikle neurologiske og kognitive problemer.

Behandling

Diætmæssig restriktion af galaktoseholdige fødeemner.

Sygdomsforløb

Tidlig behandling vil kunne forhindre ovenstående komplikationer. Uanset tidlig diagnose med tidligt indsat behandling, vil en andel børn udvikle varierende talemæssige, adfærdsmæssige og/eller kognitive problemer, og ca. 2/3 af pigerne vil udvikle ovarieinsufficiens. 

CACT er en arvelig defekt i den mitokondrielle karnitin og acylkarnitin transport, hvor de langkædede fedtsyrer ikke kan transporterers ind i den mitochondrielle matrix for beta-oxidation og dannelse af energi.

Screening og diagnose

Bestemmelse af karnitin (C0), hexadecanoylkarnitin (C16) og octadecenoylkarnitin (C18:1) i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og få startet en eventuel behandling.

Årsag

Sygdommen følger en autosomal recessiv arvegang og er forårsaget af en defekt i karnitin/acylkarnitin translocase, der transporterer til de lange fedtsyrer ind i mitochondrierne for beta-oxidation.

Hyppighed

Incidensen er <1:100.000 nyfødte.

Symptomer

CACT har 2 forløbsformer: en neonatal fænotype med hypoketotisk hypoglykæmi, hyperammoniæmi, kardiomyopati; og en mildere, senere debuterende fænotype med hypoketotisk hypoglykæmi ved interkurrent sygdom og faste og med debut tidligt i barndommen efter latent stadium.

Behandling

Diætetisk reduktion af LCT og supplement af MCT samt fastsættelse af acceptable fastetider (pga reduceret fastetolerance). Tilskud af karnitin ved nedsat p-frit karnitin. Der skal gennemføres akutregime (AR) under interkurrente sygdomme (fx feber, opkastning), hvorunder der gives store mængder glukose peroralt eller intravenøst.

Sygdomsforløb

Ved kendt diagnose og prospektiv behandling kan mortalitet stort set forhindres, og børnene vil udvikle sig normalt. 

CPT-1 er en defekt i den mitokondrielle karnitin og acylkarnitin transport, hvor de langkædede fedtsyrer ikke kan transporterers ind i mitochondrierne for beta-oxidation og dannelse af energi.

Screening og diagnose

Bestemmelse af karnitin (C0), hexadecanoylkarnitin (C16) og octadecenoylkarnitin (C18:1) i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Som second-tier anvendes molekylærgenetisk testning for at kunne frasortere Inuit-varianten. I Inuit befolkningen (særligt Grønland og Canada) er der meget hyppig variant, som opfattes som benign. Fund af denne variant vil ikke blive rapporteret ud.

Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og få startet en eventuel behandling.

Årsag

Sygdommen er arvelig og forårsaget af en defekt i karnitin-palmitoyltransferase 1a, der binder carnitin til de lange fedtsyrer. Uden carnitin-binding kan de lange fedtsyrer ikke transporteres ind i mitochondrierne for beta-oxidation.

Hyppighed

Incidensen er <1:100.000 nyfødte.

Symptomer

Børnene er normale ved fødslen, og der vil således være et latent stadium af varierende længde. Præsentation i det tidlige barneliv med hypoketotisk hypoglykæmi, steatose, leversvigt, renal tubulær defekt, ofte i forbindelse med interkurrente sygdomme. Stor dødelighed eller morbiditet med cerebral påvirkning ved ukendt diagnose.

Behandling

Diætetisk reduktion af lang-kædet fedt (LCT) og supplement af mellemkædet fedt (MCT) samt fastsættelse af acceptable fastetider. Intravenøs glucose ved sygdom (akutregime).

Sygdomsforløb

Ved kendt diagnose og prospektiv behandling kan mortalitet stort set forhindres, og børnene vil udvikle sig normalt. 

CPT-2 er en defekt i den mitokondrielle karnitin og acylkarnitin transport, hvor de langkædede fedtsyrer ikke kan beta-oxideres med frigivelse af energi.

Screening og diagnose

Bestemmelse af karnitin (C0), hexadecanoylkarnitin (C16) og octadecenoylkarnitin (C18:1) i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og få startet en eventuel behandling.

Årsag

Sygdommen følger autosomal recessiv arvegang og er forårsaget af en defekt i karnitin-palmitoyltransferase 2, hvor karnitin ikke kan spaltes fra de langkædede fedtsyrer inde i mitochondrierne. Den videre beta-oxidation og dannelse af energi fra de langkædede fedtsyrer forhindres hermed.

Hyppighed

Incidensen er <1:100.000 nyfødte.

Symptomer

CPT2 har 3 forløbsformer: to af dem er meget sjældne og tidligt debuterende: En lethal neonatal type med svære manifestationer (leversvigt, kardiomyopati, kramper, migrationsdefekt og misdannelser) med debut umiddelbart efter fødsel, og stort set alle disse børn dør. En infantil hepatokardiomuskulær type med leversvigt, pludselig død, kardiomyopati, hypoketotisk hypoglykæmi og myopati med debut i første leveår efter latent stadium og med mulighed for behandling, såfremt diagnosen er kendt. Endeligt forekommer den hyppigste myopatiske type, som karakteriseres ved gentagne tilfælde med myalgi, rhabdomyolyse, myopati ofte i forbindelse med fysisk aktivitet eller interkurrente sygdomme; der er risiko for nyresvigt. Præsentation er i alderen 0-12 år hos størstedelen (70%).

Behandling

Diætetisk reduktion af LCT og supplement af MCT samt hos nogle fastsættelse af acceptable fastetider (pga. reduceret fastetolerance hos nogle). Tilskud af karnitin ved nedsat p-frit karnitin. Tilskud af energi (MCT og/eller kulhydrat) forud for fysisk aktivitet. Der skal gennemføres akutregime (AR) under interkurrente sygdomme (fx feber, opkastning), hvorunder der gives store mængder glukose peroralt eller intravenøst. Den sjældne letale neonatale form er ikke behandlelig.

Sygdomsforløb

Ved kendt diagnose og prospektiv behandling kan mortalitet stort set forhindres, og børnene vil udvikle sig normalt. 

Klassisk homocystinuri skyldes en arvelig fejl i omsætningen af aminosyren homocystein. Ubehandlet fører sygdommen til i værste tilfælde mental retardering.

Screening og diagnose

Screening udføres ved bestemmelse af metionin samt ratio mellem metionin og fenylalanin, second-tier bestemmelse af totalt homocystein i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og få startet en eventuel behandling.

Årsag

Nedsat aktivitet af enzymet cystationin beta-syntase, der omsætter aminosyren homocystein, som følge af defekter i CBS-genet.

Hyppighed

Der er ca. 40 kendte patienter i Danmark, en enkelt undersøgelse siger 1:20 400 (ud fra mutationer).

Symptomer

Sygdommen debuterer hyppigst med linseluksation, myopi, mentalt handicap, marfanoid kropsbygning, osteoporose, trombo-embolier, adfærdsmæssige og psykiatriske problemstillinger.

Behandling

Tilskud af pyridoxin ved de pyridoxin responsive, hvilket kan være eneste nødvendige behandling, ved pyridoxin nonresponsive tillægges diæt (protein og metionin restriktion), betain (donerer methylgrupper ved remethyleringen af homocystein til metionin), B12 (øger aktivitet af metionin syntase).

Sygdomsforløb

Tidlig behandling er foreneligt med normal udvikling både somatisk og intellektuelt.

Mukopolysakkaridose type 1 tilhører gruppen af lysosomale ophobningssygdomme, og skyldes en arvelig nedsat aktivitet af enzymet alfa-iduronidase. Der er tre typer af mukopolysakkaridose type 1: MPS1-H, MPS1-H/S og MPS1-S eller henholdsvis Hurler, Hurler/Scheie og Scheie syndrom. MPS1-H udgør ca. 80% af de tre typer.

Screening og diagnose

Bestemmelse af alfa-iduronidase aktivitet med efterfølgende bestemmelse af glykosaminoglykaner i filterpapir blodprøve fra nyfødte. Statens Serum Institut rapporterer straks positive prøver til Center for Medfødte Stofskiftesygdomme Rigshospitalet, der via den lokale børneafdeling kontakter forældrene med henblik på at få bekræftet eller afkræftet diagnosen og få startet en eventuel behandling.

Årsag

Sygdommen følger autosomal recessiv arvegang, og er forårsaget af varianter i IDUA genet med følgende nedsat aktivitet af enzymet alfa-iduronidase. Dette leder til fremadskridende ophobning af glykosaminoglykaner (GAG) i alle kroppens organer.

Hyppighed

Incidensen er ca. 1:100.000 nyfødte.

Symptomer

Børnene er normale ved fødslen. Efter varierende interval får de i tiltagende grad ophobningsprægede fysiske træk og påvirkning af forskellige organer. Tiltagende udviklingshæmning og problemer med vejrtrækningen med søvnapnø, tiltagende stive led og forandringer af skelettet, hjertesygdom, forstørret lever og milt, påfaldende ansigtstræk og nedsat levealder. De fleste børn med MPS1-H vil ubehandlet dø i første dekade af deres liv. Børn med MPS1-H/S og særligt MPS1-S kan overleve til langt ind i voksenalderen.

Behandling

Tidlig hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT). Enzymerstatningsbehandling (ERT) med Aldurazyme kan også gives, men beskytter ikke mod de cerebrale/kognitive komplikationer. ERT er anvendelig ved MPS1-H/S og MPS1-S, hvor der er ingen eller kun begrænset cerebral involvering.

Sygdomsforløb

HSCT gjort før fire måneders alderen giver større sikkerhed for normal kognitiv udvikling, reducerer omfanget af særligt koronar sygdom, risiko for medullær kompression og behov for operation herfor samt risiko for karpal tunnel syndrome.