Screeningen

Formålet med at screene nyfødte er at finde de få børn, der har en alvorlig medfødt sygdom. Disse medfødte sygdomme kan have fatale konsekvenser, men hvis sygdommen bliver opdaget i tide, kan barnet få behandling og leve et næsten normalt liv.

Baby hænger på mors skulder

Alle nyfødte børn i Danmark, på Færøerne og i Grønland kan blive screenet for medfødte sygdomme.

Hvis dit barn bliver screenet, får du svar på, om der er en øget risiko for, om dit barn er født med en alvorlig medfødt sygdom.

Læs mere om opbevaring af blodprøver i Danmarks Nationale Biobank.

Mette-pku

I denne video fortæller afdelingschef på SSI, Mette Nyegaard, hvordan screeningen foregår, og hvorfor den gør en forskel.

Fravalg af screening

Det er frivilligt, om du vil have dit barn screenet. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis du fravælger screeningen, kan det betyde, at en alvorlig sygdom ikke opdages i tide. Hvis en alvorlig sygdom ikke opdages i tide, kan det medføre, at dit barn får varige skader eller i værste fald dør af en sygdom, som ellers kunne være blevet behandlet.

Du har mulighed for at få dit barn screenet, uden at prøven efterfølgende opbevares i vores biobank eller bruges til forskning.

Spørgsmål til screeningen

Hvis du vil vide mere om screeningen, kan du kontakte SSI’s Center for Neonatal Screening på e-mailadressen: sikkerpost-ms@ssi.dk eller telefonisk på 3268 8420.
Du kan også sende fysisk post til: Statens Serum Institut, Artillerivej 5, 2300 København S.
 
Brochure til forældre om screening af nyfødte
Brochuren findes på fem forskellige sprog og gennemgår både praktiske og teoretiske emner i relation til hælblodprøven på den nyfødte. Den danske brochure findes også i en trykt udgave.

    Dansk (pdf) 
    Farsi (pdf)
    Engelsk (English) (pdf)
    Grønlandsk (Kalaallisut) (pdf) 
    Arabisk (pdf)

Brochure til forældre om screening af nyfødte

Brochuren findes på fem forskellige sprog og gennemgår både praktiske og teoretiske emner i relation til hælblodprøven på den nyfødte. Den danske brochure findes også i en trykt udgave.